Hjemmelavede æbleskiver

Jeg laver altid hjemmelavede æbleskiver. Også i dag hvor vi fik besøg. Da de så æbleskiverne udbrød de “Har du selv lavet de æbleskiver!”. Jeg må sige at jeg synes nu også de blev ret flotte. Og alle blev spist.

Og det tager ikke længere tid end at køre i Supermarkedet, stå i kø, betale, hjem, tænde ovnen og varme de frosne købe æbleskiver op. Så fat roligt æbleskivepanden! Opskriften kan du finde i Frk. Jensens – det er den med kærnemælk. Men for dem der ikke har Frk. Jensens kogebog følger opskriften her:

Frk. Jensens æbleskiver med kærnemælk
4 portioner
5 dl mel, ½ tsk salt, 2 tsk sukker, 1 tsk kardemomme, 1 tsk natron, 3 æg, ca. 4 dl kærnemælk, reven skal af 1 citron, 4 spsk olie til bagningen

Bland mel, salt, sukker, kardemomme, natron og reven citronskal. Pisk æggeblommer og kærnemælk sammen og rør det i melet. Tilsæt olien og dejen hvile ca. ½ time. Pisk derefter æggehviderne, vend dem i dejen og hæld den i en kande. (Jeg udelader olien og putter lidt smør i hvert hul istedet).
Opvarm æbleskivepanden og hæld lidt olie i hvert hul til den første pande æbleskiver. Til de øvrige er det ikke nødvendigt når dejen er tilsat olie. Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne, når de begynder at stivne og hæve i kanterne. Inden æbleskiverne vendes, kan der lægges en tynd skive æble eller lidt æblemos i hver. (Se det er derfor det hedder æbleskiver! Nogle lægger svesker i…). Drej æbleskiverne flere gange ved at stikke i dem med en træpind eller en strikkepind. Hvis der hænger dej ved pinden, må de bages noget længere.
Hold æbleskiverne varme i oven. De serveres med syltetøj og sukker.

God fornøjelse.

Dette indlæg blev udgivet i Det udenom og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 Kommentarer til Hjemmelavede æbleskiver

  1. nanna skriver:

    jeg synes de lyder lækkert :)
    glæder mig til at smage dem:) når du siger de smager godt.

  2. Brian Finderup skriver:

    Hej jeg søgte på frk jensens kogebog æbleskiver, og fik denne opskrift frem, de er de dejligste æbleskiver man kan få, også falder de ikke sammen når de skal varmes i ovnen.
    Venlig hilsen

    Brian Finderup

  3. Ulla Pedersen skriver:

    De er da godt nok lækre.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>